Millioner af mennesker rundt om i verden nægter at martyrisere og dræbe dyr til deres forbrug. Hvem hører om dette ?
Man lærer os at være ligeglad med ikke-menneskelige dyr og at blive deres bødler. Eftersom barbari er en samfundsnorm, er det svært at sige nej. Vi er stolte over at kunne sige "nej".
Vegetarisme sætter ved sin ekstens alene berettigelse for udnyttelse af dyr på dagsordnen Derfor bliver den ignoreret, latterliggjort og vanæret. Man ønsker at få os til at skamme os over vores medfølelse. Vi lader os ikke skræmme.
Ret til retfærdig taletid, ret til vegetarisk og vegansk mad i det offentlig rum, ret til at nægte al deltagelse i udnyttelse af dyr i vores arbejde eller via skatter
Dyr, der opdrættes og slås ihjel tillægges ingen rettigheder. Vi har i sinde fuldt ud at gøre brug af vores rettigheder, for det er de eneste, som disse dyr indirekte kan besidde i dag. Vi taler på deres vegne til massakren stopper.
En helt almindelig dag i et land i fredstid...
Ristede, spiddede fugle i butiksvinduet. Parterede lig udsmykker slagterdisken. I bunden af båden dør fiskene en langsom død. I ildelugtende haller løber livet ud af triste skæbner. Næb, tænder, testikler hugges af i en håndevending. Tvangsfodringsmekanismer tvinges ned i svælget. Overalt kører lastbiler rundt fyldt med dødsdømte liv. Dømt til at blive slagtet, drænet for blod og parteret.
På denne helt almindelige dag tæller de lidende og angste millioner. I dette land i fredstid er mord og tortur hverdagskost.
For more details, see our manifesto.