Nedenfor har vi lavet en liste med spørgsmål og svar, som giver dig mulighed for at få mere at vide om Veggie Pride. Hvis vi ikke har besvaret alle dine spørgsmål, så skriv endelig til os på engelsk eller fransk på vores e-mail adresse : info@veggiepride.org
Veggie Pride er en manifestation, der afholdes hvert år i Paris af vegetarer og veganere mod udnyttelsen af dyr. Et optog i Paris’ gader efterfulgt af en samling på en af byens pladser, hvor der afholdes forskellige aktiviteter (smagsprøver, infoborde, salg af aktivist materiale, musik, taler, etc.). Denne forsamling lægger også op til møder, udveksling og diskussioner blandt demonstranter med forskellige synspunkter og engagement.
Formålet med Veggie Pride er at få vegetarer og veganere til at manifestere sig offentligt, således at de bliver aktive forkæmpere for dyrenes rettigheder i stedet for at gå ubemærkede hen.
Derfor tilskynder vi dem til at udtrykke deres stolthed over at være vegetarer og veganere for dyrene, at kæmpe mod vegefobi, som de er ofre for, samt at forsvare deres borgerrettigheder. Faktisk giver undertrykkelse af ikke-menneskelige dyr sig også til udtryk i krænkelse af rettigheder, der i princippet tillægges mennesker.
Blandt disse finder man :
Idéen opstod hos en enkelt person, David Olivier. Der kom for alvor skred i tingene den 31. august 2001, da et forslag til en manifestation i Paris den 13. oktober blev sendt rundt på diskussionslister om dyreret på internettet. Flere personer udviste interesse i projektet. Diskussionslisten "veggiepride2001" blev lanceret den 3. september 2001 for på denne måde at kunne virkeliggøre projektet. På listen diskuterede man og udfærdigede manifestet, der ligger til grund for Veggie Prides politiske platform.
Nogle uger senere (lørdag den 13. oktober 200samlede det første Veggie Pride omkring 200 demonstranter, der gennemførte en symbolsk march rundt på Place des Innocents (De Uskyldiges Plads) (Politiet forlangte en stillestående manifestation).
Manifestationen blev fulgt af France 3’s lokale TV-afdeling Île de France, hvis optagelser blev genudsendt på Canal+ og på Télé 7 Jours, og adskillige andre medier annoncerede eller omtalte begivenheden, blandt andet Technikart i Frankrig, NRJ samt Dernière Heure i Belgien. Eftersom det drejede sig om en premiereevent organiseret på mindre end to måneder og med meget få midler, udgjorde den uventede mediedækning såvel som mobiliseringen af de 200 demonstranter et meget opmuntrende grundlag for de fremtidige udgaver af manifestationen.
Anden udgave af Veggie Pride , der var endnu bedre forberedt, løb af stablen lørdag den 18. maj 2002 i Paris. Manifestationen samlede omkring 500 demonstranter, der gik i optog mellem pladserne ved Jussieu og Sorbonne. Denne gang blev begivenheden fulgt og annonceret af flere nationale medier (France 3, France Info, NRJ, RFM, 24 Heures,...) samt mange regionale og specialiserede medier. Manifestationens anden udgave var taget til i størrelse (større og bedre mobilisering, støtte fra endnu flere foreninger – især udenlandske foreninger – samt interesse fra medierne). Vi håber, at det samme vil gøre sig gældende fremover.
Veggie Pride organiseres af folk i alle aldre og med forskellig social baggrund, som optræder individuelt (og ikke gennem en sammenslutning af foreninger). For de flestes vedkommende har de mødt hinanden på diskussionslister på nettet, der omhandler vegetarisme og veganisme samt dyrs rettigheder.
Alle arrangørerne er vegetarer eller veganere på grund af dyrene (og altså ikke kun for deres helbreds skyld, eller af økologiske og humanitære årsager). Størstedelen af debatten og beslutningerne angående forløbet af manifestationen foregår via en diskussionsliste på nettet tilegnet Veggie Pride, der er tilgængelig for alle, som opfylder nogle qsærlige betingelser.
Organiseringen af en manifestation som Veggie Pride kræver et betydeligt budget :
De organisationer, der støtter Veggie Pride, tilfører moralsk og logistisk hjælp (spredning af information til deres medlemmer, hjælper demonstranterne med transport, etc.), men de bliver på ingen måde bedt om finansiel støtte. Veggie Pride modtager ikke financielle tilskud eller støtte udefra.
De samlede udgifter bliver i dag financieret af arrangørerne selv.
Alle bidrag er derfor meget velkomne.
Veggie Pride afholdes hvert år den tredje lørdag i maj.
De næste fire udgaver afholdes følgende lørdage :
Det er nødvendigt, at vi viser, at vi er mange og optræder i samlet flok, så vi har chance for at blive bemærket.
Derfor er det ønskværdigt, at flest mulige mennesker forsamles på ét sted i Frankrig.
Til gengæld opmuntrer vi stærkt til, at man i andre lande skaber lignende projekter som Veggie Pride og opfordrer hermed interesserede til at kontakte os.
Det eneste kriterium man skal opfylde for at kunne deltage i demonstrationen er, at man skal være vegetar, fordi man nægter at påføre dyr lidelse og dræbe dyr blot for fortæringens skyld, og at motivet for dette valg er medfølelse eller en etisk overvejelse. Nogle af deltagerne i Veggie Pride kalder sig antispeceister og tilhængere af dyrs rettigheder, andre fremtræder som personer, der mener at gastronomisk nydelse er en alt for spinkel grund til at dræbe følsomme væsner.
Er man ikke vegetar, kan man ikke deltage i manifestationen. Til gengæld kan man benytte sig af denne dag til at informere sig om emnet ved hjælp af de mange hæfter, brochurer etc., der er til rådighed, samt stille spørgsmål til deltagerne og være til stede ved de forskellige aktiviteter.
Vi ønsker, at de personer, som deltager i optoget og som er kommet for at udtrykke deres stolthed ved at være vegetar eller veganer for dyrene skyld, optræder som individer.
Idéen med Veggie Pride er at opfordre vegetarer og veganere til at "komme ud af skabet", at turde erklære deres grunde, deres følelser og deres overbevisning hvad angår dyrenes sag, i dagligdagen og overfor deres omgivelser. Idéen er også at styrke deres modstandskraft overfor forsøg på marginalisering, som de kan risikere at møde indenfor familien eller på arbejdet. Derfor henvender Veggie Pride sig til vegetarer og veganere som individer og beder dem deltage som individer og ikke i ly af organisationer, hvor de ville fungere som talerør.
Helt konkret betyder det, at organisationers navne eller logoer på ingen måde må optræde på de bannere og skilte, der benyttes under optoget.
Foreninger er ikke udelukkede af den grund. De kan :
Alle initiativer I forbindelse med manifestationen er velkomne :
For at kunne deltage i organiseringen af Veggie Pride, skal man være vegetar eller veganer ud fra ønsket om ikke at ville påføre dyr lidelse og dræbe dem. Derudover skal man kunne tilslutte sig manifestets ånd, især hvad angår følgende ønsker :
Hvis man kan tilslutte sig dette, skal man bare tilmelde sig diskussionslisten på nettet for organiseringen af Veggie Pride hvor alle beslutninger omkring manifestationen bliver taget.
Så snart man er tilmeldt diskussionslisten for organiseringen af Veggie Pride på internettet, har man adgang til samtlige udvekslinger, der omhandler forberedelserne til arrangementet. Man kan især deltage ved at komme med idéer samt give en hjælpende hånd med de mange småting, der skal laves :
For at kunne tilmelde sig diskussionslisten veggiepride2001, skal man blot sende en blank besked til : vp-fr-subscribe@yahoogroups.com
Så modtager man en bekræftelsese-mail, som man skal sende tilbage (benyt ”svar”) for at bekræfte, at man ønsker at abonnere på denne liste og at man ikke er blevet tilmeldt uden sin vidende. Hvis alt forløber korrekt, modtager man en e-mail, der bekræfter, at man er blevet tilmeldt. Derefter modtager man i sin postkasse de første e-mails, der er udvekslet efter tilmeldingen.
Hvis man ikke længere har lyst at deltage i organiseringen af Veggie Pride og derfor ønsker at forlade diskussionslisten, skal man sende en blank besked til denne adresse :
vp-fr-unsubscribe@yahoogroups.comMan skal derefter bekræfte afmeldingen.
En diskussionsliste (der findes tusindvis af disse) tillader en gruppe mennesker at diskutere et givent emne via elektronisk post. Alle skriver til listens e-mailadresse og beskederne udsendes derefter automatisk til alle abonnenterne. Det er nødvendigt at abonnere på listen for at kunne deltage i diskussionerne.
Til oplysning : på diskussionslisten for organiseringen af Veggie Pride kan man finde mellem 10 og 20 e-mails om dagen i forberedelsesperioden.
Med "Lesbian and Gay Pride" kan homoseksuelle "komme ud af skabet", og fortælle offentligheden at de ikke skammer sig over deres seksualitet samt gøre op med homofobien. Adskillige vegetarer og veganere ønsker at gøre det samme i forhold til vegefobien, som de er ofre for, når de udtrykker deres ønske om ikke at udnytte dyrene.
Brugen af det engelske begreb pride (stolthed) til at forsvare vegetarers og veganeres rettigheder tillader at skabe en forbindelse mellem disse to manifestationer, der i aktivistbegrebet minder om hinanden på flere områder.
Desuden er Veggie Pride en international bevægelse. Hjemmesiden (www.veggiepride.org) er oversat til flere sprog; de foreninger, der støtter begivenheden, tilhører mange forskellige lande; I den anden udgave af manifestationen var der adskillige udenlandske deltagere til stede og vi håber, at der på langt sigt vil opstå lignende manifestationer i andre lande end Frankrig. Modsat en betegnelse som "Fierté végétarienne” (vegetarisk stolthed), kan navnet "Veggie Pride" let forstås i udlandet som det er uden oversættelse.
Vores stolthed går først og fremmest på viljen til at erklære, at vi ikke skammer os over ikke at slå dyr ihjel for vores forbrugs skyld samt at vi ikke længere vil lade os genere af de hånlige kommentarer, som vores valg vækker. Vores synspunkt er, at udnyttelse af dyr på ingen måde er en moralsk forsvarlig handling. Derfor er det mindste man kan gøre at lade være med at spise dyr (ligesom at lade være med at mishandle og torturere, etc.). Men de, der spiser kød, fortsætter rækken af allerede indskrevne rædsler i deres kultur og det er ikke let at bryde ud af dette system. Derfor foretrækker vi at stille stoltheden over at have sagt nej til dyrs udnyttelse i forgrunden og fordømme denne udnyttelse som ideologi, frem for at bebrejde dem, der deltager i massakren.
Nobelprisvinderen i litteratur Isaac Bashevis Singer sagde, at den ting han var mest stolt af i sit liv var at være blevet vegetar. Vores stolthed bygger på at vi har formået at gøre det mest elementære men også meget vigtige, som alle burde og kan gøre.
Veggie Pride er en manifestation for vegetarisme og veganisme mod udnyttelse af dyr og indskriver sig i samme kategori som andre bevægelser, der f.eks. har dyrebeskyttelse eller promovering af vegetarisme som mål.
Det, som adskiller Veggie Pride fra andre bevægelser for forsvar af dyrs rettigheder er, at den stiller vegetarisme i første række, hvor at spise dyr er på langt sigt den største årsag til dyrs lidelser.
Veggie Pride adskiller sig også på andre områder fra andre bevægelser, der promoverer vegetarisme, ved ikke at have som mål at præsentere en bestemt kost eller livsstil, hvor interessant det end måtte være. Det vigtigste kendemærke er, at Veggie Pride bærer et moralsk budskab (stoltheden over ikke at spise kød) samt adskillige krav forbundet med kampen mod vegefobi.
Af og til bliver vi bebrejdet for ikke at benytte alle de argumenter, der er til rådighed for promovering af vegetarisme:
Dette valg er bevidst. Ikke at vi regner de andre argumenter for ubetydelige, men vi har villet bryde med den ideologi, der mener at en sag kun fortjener at blive forsvaret, hvis den tjener menneskets interesse. De andre dyr er de største ofre for mishandling og drab for kødets skyld og ønsket om at gøre en ende på dette, er grund nok til at stoppe med at spise kød. Veggie Pride er tilegnet dem.
Det vigtigste for os vegetarer og veganere mod udnyttelse af dyr er først og fremmest, at dyrene ikke længere fanges, eller slagtet på slagterierne. Forråder vi dem så ikke ved at forsvare vores egne rettigheder frem for deres? Vi skammer os ikke over at kræve vores egne rettigheder. Det ville være absurd at slutte at disse rettigheder var alternative til ikke menneskelige dyrs rettigheder, at det at gøre krav på noget for os selv ville være til skade for dem. Her er en lille historie, der kan belyse dette punkt...
En kvinde træder ind i en forretning. Hun spørger, om hun må hænge en plakat op, der reklamerer for en demonstration mod diskrimination og vold mod fremmede. Forretningsindehaveren, der er dybt xenofobisk, rakker ned på kvinden og smider hende brutalt ud af forretningen. Er det forkert af denne kvinde at reagere mod den aggression, hun er udsat for? Burde hun tie under påskud af, at hendes lille uheld ingenting er at måle med det, fremmede udsættes for? Hun bliver hånet for at stille sig på ofrene for fremmedhads side. Grunden til at hun blev overfaldet er den samme som forårsager endnu alvorligere lidelser for dem, som hun solidariserer med. Ved at protestere over det som hun blev udsat for, forsvarer hun sin ret til at handle for at disse lidelser ophører.
På samme måde siger deltagerne i Veggie Pride nej til den holdning, som de er ofre for og som er en tilkendegivelse af attituder, der i endnu større grad skader andre dyr.
De rettigheder, som samfundet tildeler os, er de eneste som de andre dyr indirekte besidder i dag. Set ud fra dette er disse rettigheder meget værdifulde. Det er derfor, at vi ikke kæmper uden for samfundet, men i samfundet og vi forlanger at vores borgerrettigheder respekteres og især vores rettighed til at stille spørgsmålstegn ved kødspiseri.
Veggie Pride en dog kun en aktion blandt mange. Vi er alle hver især involveret andre steder i kampe, der forsvarer dyrene direkte.
Så snart vi erklærer, at vi nægter at indelukke, tvangsfodre, terrorisere, lemlæste, berøve dyr for sociale relationer, kvæle, slå et dyr ned, dræbe ved elektrisk stød, ja, at dræbe sin næste for simpel tilfredsstillelse af vaner eller gastronomiske præferencer, så bliver der i bedste fald gjort nar af vores udtalelser eller de bliver fundet uhørlige (oversentimentalitet, umodenhed...) eller i værste fald mistænkes vi for at formidle odiøse ideologier (had mod menneskeheden, forbindelser til farlige sekter...). Mange vegetarer foretrækker at gå uset rundt eller komme med falske grunde i håb om at slippe for hån og social fordømmelse. Vegefobien er et fænomen, der tvinger vegetarer og veganere til at gemme deres holdning offentligt eller et fænomen, der får dem til at føle sig marginaliserede af deres omgivelser. Via Veggie Pride ønsker vi at fortælle, at vi ikke længere kan acceptere denne situation. Vi ønsker en argumenteret diskussion af vores holdninger i stedet for latter og skældsord.
At sige til folk at «det er fordi, at I spiser dyrene, at de bliver slået ihjel», handler ikke om at angribe dem, men derimod at nægte at lyve overfor dem og at tro på, at det, som vi har forstået, det vil de også være i stand til at forstå. Med Veggie Pride ønsker vi blot at udtrykke offentligt, kollektivt og åbent, uden hverken overdrivelse og censur, hvad vi mener og tænker. Vi vil ikke længere kun have valget mellem hykleri eller udelukkelse af samfundet. Vi mener, at det både er vores ret samt udtryk for respekt overfor dem, som omgiver os. Det betragtes ofte som intolerant at stille spørgsmålstegn ved, hvad folk spiser. Vi trænger derved ind på et område af absolut personligt valg. Der findes derimod ingen grund til at tildele kostvaner en så exceptionel immunitet. Det legale eller ej i at spise dyrekød og dermed påføre lidelse og dræbe dyr er et etisk spørgsmål og kan på den baggrund blive emne for en debat i samfundet som ethvert andet etisk spørgsmål. Vi føler derimod at viljen til omgående at forbyde en sådan debat er intolerant.
Ville det ikke være langt mere effektivt at overbevise folk om, at de ikke længere skal spise kød eller at de bør spise mindre af det ved at benytte sig af mere samstemmende argumenter som mange vegetarer gør, såsom argumenter, der referer til helbredet, u-landene og øko-systemet, end af argumenter, der refererer til den skæbne, der overgår dyrene? Ved at undgå at tale om dyr eller ved at undgå at oplyse folk, der spiser dyr, om deres medansvar i behandlingen af dyrene, ville det så ikke være lettere at få dem til at blive enige med os? Vi tror ikke på denne løsning og i alle tilfælde nægter vi at benytte det ræsonnement, der gør denne strategi den eneste acceptable.
Vi tror at omfanget af lidelse og død forårsaget af folks kødforbrug berettiger, at vi ytrer os højt og tydeligt om emnet, således at vi har endnu stærkere og virkningsfulde argumenter end dem, vi bliver mødt med.